Oplev lyd i særklasse med Corsair VIRTUOSO RGB Wireless XT. Headsettet er udstyret med præcist afstemte 50 mm neodym-lyddrivere med et frekvensområde på 20-40.000 Hz – det dobbelte af typiske gaming-headsets – og med Dolby Atmos på PC placeres spillets lyde hele vejen rundt om dig med tredimensionel præcision. Ørepuder i memoryskum og en blød hovedbøjle giver lækker komfort i timevis, mens konstruktionen i let aluminium sikrer en lang levetid.
VIRTUOSO RGB Wireless XT kan tilsluttes på hele fire måder: trådløst via SLIPSTREAM WIRELESS 2.4 GHz med en rækkevidde på op til 18 meter, via Bluetooth med Qualcomm aptX HD, via USB-kabel med high-fidelity-lyd i 24 bit/96 kHz eller via 3,5 mm kabel med in-line controller. SLIPSTREAM og Bluetooth kan endda bruges samtidig, så du kan være forbundet til to enheder på én gang. Og med et batteri der holder op til 15 timer på en opladning, er der strøm til selv de lange aftener.
Den aftagelige 9,5 mm mikrofon i studiekvalitet sikrer, at din stemme går klart og tydeligt igennem til dine holdkammerater. Det elegante design suppleres af dynamisk RGB-lys, der let kan tilpasses i CORSAIR iCUE-softwaren, hvor du bl.a. også kan justere equalizer-indstillinger. Headsettet er kompatibelt med PC, Mac, PS5, PS4 og mobile enheder.