Nvidia 3000-serie grafikkort

Nvidia RTX 3000-Serie grafikkortet

NVIDIA’s direktør Jen-Hsun Huang, præsenterede d. 1 september deres nye line-up af grafikkort, nemlig RTX 3000-serien. Grafikkortene er baseret på Ampere arkitekturen, og er et stort skridt i den teknologiske udvikling fra Turing arkitekturen (RTX 2000-serien)

 

Fabrikationsproces

Ampere arkitekturen er til forbrugere kommet ned på 8nm, de 8nm betyder at der er 8nm mellem transistorerne på chippen, og des mindre dette mellemrum er, des flere transistorer kan man altså få plads til på chippen. Med mindre afstand mellem transistorerne, skal strømmen der kører igennem chipsene heller ikke så langt, og de genererer den vej mindre varme og er samtidig mere effektive.
Turing arkitekturen er på 12nm fabrikationsproces.

 

Raytracing

Da turing arkitekturen kom frem i 2018, stiftede vi bekendtskab med en forholdsvis ny teknologi i gaming verdenen, nemlig raytracing. Men hvad er raytracing?
Raytracing er en måde hvorpå man renderer belysningen i spil og videoer, og derved skaber en mere naturtro belysning og den vej skyggegengivelser, og realistiske reflektioner.

Nedenfor kan du se forskellen i spillet CONTROL, med raytracing on og raytracing off.

Som du kan se, er reflektioner og skygger markant bedre med raytracing på.

 

RT, Tensor, Cuda cores mm.

For at bearbejde al den information grafikkortet skal, så har grafikkort i deres chip noget der hedder SM (Streaming multiprocessors) som indeholder de forskellige kerner, RT kerner, tensor kerner og cuda kerner.

  • RT kerner
    • Beregner raytracing i applikationer.
  • Tensor kerner
    • Kunstig intelligens og deep learning.
  • Cuda kerner
    • Beregner data og renderer grafik.

Et RTX 2080ti 11GB grafikkort, har følgende specifikationer:
SM = 68
Cuda kerner = 4352
2. generations tensor kerner = 544
1. generations RT Kerner = 68

 

Til sammenligning har et RTX 3090 24GB grafikkort følgende specifikationer:
SM = 82
Cuda kerner = 10496
3. generations tensor kerner = 328 (Op til dobbelt kapacitet ift. 2. generation.)
2. generations RT Kerner = 82 (Dobbelt kapacitet ift. 1. generation.)

 

Og til sidst har et RTX 3080 10GB grafikkort følgende specifikationer:
SM = 68
Cuda kerner = 8704
3. generations tensor kerner = 272 (Op til dobbelt kapacitet ift. 2. generation.)
2. generations RT Kerner = 68 (Dobbelt kapacitet ift. 1. generation.)

 

Som man kan se ovenfor, så er de nye RTX 3000-serie grafikkort fra NVIDIA på papiret altså en massiv opgradering fra RTX 2000-serien. Hvor godt de reelt performer vil tiden vise, når embargoen i morgen løftes.

 

DLSS

Noget der er blevet slynget til højre og venstre, når man snakker de nye grafikkort, er DLSS 2.0. Men hvad er DLSS?

DLSS står for Deep Learning Super Sampling, og helt konkret betyder det, at grafikkortet opskalerer billedet. Ved at bruge deep learning og kunstig intelligens, til at danne billedet i større opløsning. Derved kan grafikkortet spare kræfter da det ikke skal rendere billedet i fuld opløsning, og du opnår en højere FPS og samtidig en god billedkvalitet, da du teoretisk spiller i højere opløsning end hvad kortet renderer. Med DLSS 2.0, som er udkommet her med de nye RTX 3000-serie grafikkort fra NVIDIA, lover NVIDIA 4x skalering. Så hvis du f.eks. vil spille i 4k (3840×2160) opløsning, så kører man rent teknisk spillet i fuld HD (1920×1080) men grafikkortets kunstige intelligens kan så genererer de manglende pixels, således at det bliver 4k. Det kræver naturligvis stadig at man har en 4k skærm, førend man kan gøre dette. Med DLSS 2.0 skal grafikkortet reelt kun rendere 1 ud af 4 pixels, mens den kunstige intelligens fra tensor kernerne genererer de sidste 3 ud af 4 pixels. Derved kan man opnå en bedre grafik, og slå flere indstillinger til, som for eksempel raytracing.

 

Datoer

D. 16 september kl. 15:00 dansk tid løftes embargoen for benchmarks af de nye grafikkort, og der kan derfor fra denne dato findes reelle benchmarks fra diverse testere verden over.
D. 17 september lanceres RTX 3080 10GB, og kortene må fra denne dato officielt sælges.
D. 24 september lanceres RTX 3090 24GB, og kortene må fra denne dato officielt sælges.
D. 15 oktober lanceres RTX 3070 8GB, og kortene må fra denne dato officielt sælges.
4. kvartal rygtes RTX 3060 grafikkortene.