Guide

Sådan finder du den rigtige gaming pc til dit behov.
Vi har 3 kategorier under vores gaming pc'er, og vi vil her først og fremmest fortælle dig om forskellene mellem disse. Grundlæggende er de 3 serier meget lig hinanden, så det første du skal kigge på er hvilket design du ønsker, og eventuelt størrelsen på computeren.
Nedenfor skriver vi kort om de forskellige serier, i håb om at det vil hjælpe dig til en beslutning.

1) Entry Series
- Den første kategori er Entry Series, disse systemer er vores mest solgte, og med god grund. De er bygget op, således at du som kunde sparer mest muligt, og får absolut mest værdi for dine penge. Endda uden at gå på kompromis med RGB belysning eller performance.

2) NZXT Series
Den anden kategori er NZXT Series. Disse computere er bygget op i de enormt lækre- og stilrene kabinetter fra producenten NZXT. Så vil du have en gaming pc som ikke blot performer godt, men også ser ekstremt godt ud? Så skal du kigge i vores NZXT Series.

3) Asus Series
Den tredje kategori er Asus Series. Asus er velkendt for at producere komponenter, gaming udstyr og meget andet af absolut højeste kvalitet. Vi bruger ASUS grafikkort, bundkort m.m. i alle systemer, men i Asus Series kan du opbygge en gaming pc, udelukkende med Asus komponenter. Så hvis du vil have en ren Asus pc, så er det her du skal kigge.


Yderligere vejledning

Hvis du er i tvivl om, hvor kraftig en gamer pc du har behov for, så læs videre, vi vil prøve så kort og præcist som muligt, at guide dig igennem hele processen, og hvordan alle vores tilvalg fungerer.

Først og fremmest, så kan du konfigurere systemet som du ønsker, og hvis vi ikke har det udvalg du gerne vil have, så send os en mail med dine ønsker, og så laver vi et skræddersyet tilbud.
Når du skal konfigurere pc'en, kan du klikke på hvilken som helst af de komponenter som er i systemet, og så popper et lille vindue op, hvor du kan opgradere.

CPU
Til de flestes behov, er en Intel Core i5-12400F processor rigeligt fin, da den har 6 kerner og 12 tråde, samt en fornuftig boost frekvens.
Hvis du streamer, eller har planer om at streame, så vil vi anbefale at du opgraderer til en Intel Core i5-12600KF, da du her får 10 kerner og 16 tråde.
De færreste har behov for en større processor. Selvom du egentlig får bedre ydeevne ved en større processor, og derved højere FPS, så er det forsvindende lidt mer-ydelse du får ved almindelig gaming, kontra prisen.

CPU Køler
Vi anbefaler som minimum en Be Quiet! Pure Rock 2, da den både giver en mere støjsvag gaming oplevelse, men samtidig også sikrer at din processor kan yde optimalt. Hvis du køber en i7-12700KF eller en i9-processor, så vil vi anbefale en vandkøling med 280mm radiator eller større.

Bundkort
Bundkortet er det i pc'en, som sikrer at alle komponenterne kan kommunikere sammen. Grundlæggende handler det om, om bundkortet har de udvidelsesporte som der er behov for. De mindste bundkort vi benytter, har plads til 2 ramblokke, og 2 stk M.2 porte til NVMe SSD'er.
Du behøver altså ikke at opgradere bundkortet, hvis du gerne vil have muligheden for på sigt at overclocke din processor, så skal du op i et Z-bundkort ved Intel. Ved AMD skal du bruge et B- eller X-Chipsæt bundkort.
Hvis du vælger en Intel Core i9-processor, så bør du dog som minimum opgradere bundkortet til et B-chipsæt bundkort, for at sikre strømtilgang og VRM køling.

Ram
Til de flestes behov, er 16GB ram fornuftig for nu. Streamer du, eller ønsker du at streame på sigt? Så anbefaler vi 32GB ram, da du derved sikrer at spil, styresystem og stream kan køre optimalt.
Hastigheden på rammene er ikke så vigtigt, da de blot skal være over 3000MHz, alt over det giver forsvindende lidt mer-ydelse.
Læs her om hvordan man udnytter rammenes hastighed: XMP

Grafikkort
Så er vi kommet til den vigtigste del i en gaming pc, nemlig grafikkortet. Grafikkortet sikrer at rendere grafikken i spillet, hvilket betyder at des kraftigere grafikkort, jo hurtigere kan grafikkortet rendere grafikken, og des flere FPS får du. Det er derfor svært kort og præcist at anbefale et specifikt grafikkort, vi lister derfor alle grafikkortene som vi tilbyder, så du kan tage en beslutning.

GeForce RTX 3050 8GB
Rigtig godt "entry" grafikkort, som kan trække alle de gængse spil som Fortnite, Counter-Strike m.fl. med høj FPS og høj grafik. Det kan sågar trække de helt store spil, som Call of Duty Vanguard med 60 FPS og høj grafik.

GeForce RTX 3060 12GB
Godt all-round grafikkort uanset hvad du spiller i 1080p (1920x1080) opløsning. Ca. 35% kraftigere end et GeForce RTX 3050 8GB grafikkort.

GeForce RTX 3060Ti 8GB eller GeForce RTX 3070 8GB
GeForce RTX 3060Ti 8GB og GeForce RTX 3070 8GB er meget tæt i ydelse, GeForce RTX 3070 8GB er ca. 10% kraftigere end 3060Ti modellen.
Vi anbefaler en af disse, hvis du spiller i 1440p (2560x1440) opløsning, begge grafikkort vil klare samtlige spil på markedet med høj grafik i denne opløsning. Hvis du blot er ude på at pushe FPS i f.eks. Counter-Strike eller Fortnite, så er begge disse grafikkort også ideelle til dette formål.

GeForce RTX 3080 10GB
Vil du have den bedste oplevelse, uanset hvad du spiller, så er dette grafikkort til dig. Det er et bæst af et grafikkort, som kan trække alle spil på højeste grafik i 1440p, og sågar også med god grafik i 4k opløsning.

GeForce RTX 3080 12GB, 3080Ti 12GB, 3090 24GB og 3090Ti 24GB
Fra GeForce RTX 3080 10GB, og helt op til et GeForce RTX 3090Ti 24GB grafikkort er der op til 16% i forskel i ydelse ved 1440p opløsning. Der er derfor ikke meget forskel i ydelsen, kontra prisen, men hvis man vil have det absolut bedste, så er det her man skal hen.
GeForce RTX 3080 10GB -> GeForce RTX 3080 12GB + 4,8% merydelse.
GeForce RTX 3080 10GB -> GeForce RTX 3080Ti 12GB + 8,2% merydelse.
GeForce RTX 3080 10GB -> GeForce RTX 3090 24GB + 11,6% merydelse.
GeForce RTX 3080 10GB -> GeForce RTX 3090Ti 24GB + 16,4% merydelse.

Diske
Det vigtigste her, er at du har plads til alle dine ting, spil m.m. For langt størstedelen, er 1TB mere end rigeligt. Hastighedsmæssigt, så længe det er en NVMe M.2 SSD er du generelt sikret, da disse er ret hurtige. De hurtigste NVMe SSD'er giver mening hvis man ofte flytter større filer, hvis man f.eks. laver redigering og /eller renderings arbejde.

Strømforsyning
I alle vores systemer har vi valgt en strømforsyning som fint kan dække behovet for pc'en, under alle scenarier. Du behøver derfor ikke at opgradere denne.
Man kan dog overveje at vælge en strømforsyning som er 80+ Gold certificeret, da den derved er mere effektiv i konverteringen af strøm fra væg til pc. Den vej kan du spare lidt på elregningen.

WiFi
Skal computeren kunne forbindes til det trådløse netværk, eller skal du bruge Bluetooth? Så skal du tilvælge denne.

Mods
Her finder du diverse mods, som ændrer udseendet på computeren. Det kan være sleeved kabler, som gør kablerne lækrere at se på, og med et lækkert finish. Eller det kan være RGB belysning, ekstra blæsere eller lignende.

Operativsystemer
Hvis du ønsker at tilkøbe en Windows licens, kan det gøres her. Vi installerer og gør alle computere klar til brug inden de forlader os, hvor alle drivere installeres og pc'en stresstestes. Når du får computeren er det altså ren plug'n'play

Kabinet
Her kan du ændre kabinettet, hvis du for eksempel ønsker en anden farve eller lignende, har vi ikke det du ønsker så kan du kontakte os via telefonen eller mail, vi sidder klar til at give dig et tilbud på din drømme pc.
Copyright 2021 - www.ogaming.dk