Geninstallering af styresystem

Sådan geninstallerer du Windows på din computer.

Indimellem kan man komme ud for, at man skal installere Windows på ny, på sin pc. Vi anbefaler MEGET kraftigt, at man IKKE benytter den indbyggede funktion i Windows “Nulstil denne PC” men at man i stedet benytter et installationsmedie. Du kan HER oprette dit eget installationsmedie, direkte fra Microsoft. Dette kræver en USB nøgle på minimum 8GB. Når den er oprettet skal du gøre følgende:

  1. Sluk Pc’en.
  2. Isæt USB nøglen som er oprettet som installationsmedie.
  3. Tænd Pc’en, og klik gentagende gange på DELETE
    1. Det skal gøres lige i det du trykker tænd på pc’en. Således at du “spammer” knappen delete, indtil du er inde i BIOS på pc’en.
  4. Ændr i boot rækkefølgen eller boot direkte igennem USB nøglen.
    1. Du skal ændre i rækkefølgen hvorfra pc’en tænder, således at den læser USB nøglen med dit installationsmedie førend din SSD og /eller HDD.
  5. Installationen til Windows bør nu starte.
  6. Følg installationen, og når den beder om din licens nøglen skal du-
    1. Hvis du har købt Windows 10 til pc’en, er nøglen typisk gemt i bundkortet, og du skal blot klikke “Jeg har ikke en produktnøgle” så finder den selv nøglen frem og aktiverer selv Windows igen.
      1. Det er vigtigt at du dernæst vælger den version du har købt, f.eks. Windows  10 Home eller Windows 10 Pro.
    2. Hvis du ikke har en aktiv produktnøgle, kan du her skrive din licens ind. Windows installationen finder automatisk ud af hvilken licens du har, og installerer den korrekte version. (Home eller PRO typisk)
  7. Når du kommer videre til at vælge en simpel, eller avanceret installation, skal du vælge avanceret.
  8. Nu kan du se en masse forskellige partitioner, du skal slette dem alle, og vælge det drev du ønsker Windows skal installeres på. Vi anbefaler at du installerer det på din SSD, hvis du har en SSD. Du vælger blot drevet, og så klikker du næste. Så går installationen i gang.
  9. Nu skal du blot følge installationen til ende.
  10. Din pc er nu installeret på ny. Husk at installere din grafikdriver, ellers kan du ikke starte spil.
Copyright 2021 - www.ogaming.dk