Bottlenecking

Bottlenecking er et meget brugt ord, som er taget helt ud i ekstremerne.
Først vil jeg forklare hvad bottlenecking rent faktisk er.

Bottlenecking (Flaskehals) er når en komponent i en PC ikke er stærk nok (Bottleneck), til at den anden komponent kan yde 100%.
Lad os lave et ekstremt eksempel på bottlenecking.
– Du har en strømforsyning på 200w, og din processor kræver 65w. Så har du 135w tilbage til grafikkort, ram, diske, bundkort, lys og blæsere. Lad os så antage at du smider et RTX 2080ti 11GB i computeren, som bruger op imod 280w. Strømforsyningen kan maksimalt levere 135w, hvis vi antager at processoren tager de 65w, hvilket betyder at grafikkortet altså får under 50% af hvad det burde få. I dette tilfælde er strømforsyningen en kæmpe flaskehals i det her system, og det vil gøre at PC’en kører enormt dårligt ift. hvad der er i.
– Ovenstående ses dog aldrig, det er et rent eksempel.

Ved bottleneck er der tale om 2 typer, typisk. CPU (Processor) bottlenecking og GPU (grafikkort) bottlenecking.

CPU Bottleneck

Ved CPU bottlenecking forstås der, at processoren ikke er kraftig nok til at fodre grafikkortet med nok data, så grafikkortet faktisk holdes tilbage ydelsesmæssigt.

GPU Bottleneck

Ved GPU Bottlenecking forstås der, at grafikkortet ikke er hurtigt nok til at bearbejde den data processoren smider efter grafikkortet, så grafikkortet holder processoren tilbage ydelsesmæssigt.

Bottlenecking

Det er vigtigt at pointere, at forskellige spil er enten CPU eller GPU afhængige, og derved kan skabe et bottleneck som et andet spil ikke ser.
Spil som længe har været CPU afhængigt er for eksempel Counter Strike, hvor den optimale gaming pc har en stærk processor, og et nogenlunde grafikkort. Mens den selvsamme gaming pc i et andet spil, som for eksempel METRO spillet, der er meget GPU afhængigt ville opleve at grafikkortet pludselig var bottleneck.

De fleste kigger bare på specifikationer på en pc, og tænker der er bottlenecking i den. Men det kan ikke vurderes så basalt. Går vi helt ned i detaljerne, så er der faktisk bottlenecking overalt. Lad os igen tage Counter Strike som et eksempel:

Grafikkortet kan levere 400 FPS.
Processoren kan levere 390 FPS.

Her er processoren bottleneck, fordi den ikke kan følge med grafikkortet, så vi opgraderer processoren så de begge kan levere 400 FPS. Men hov, nu får vi “kun” 395 FPS, og vi finder ud af at rammene ikke er hurtige nok.
– Der er altid bottlenecking, spørgsmålet er bare mere om det er bottlenecking af betydning.

Der var en som kommenterede en reklame vi havde kørende, hvor vi havde parret et RTX 2070 Super 8GB, med en i5-9400F. Påstanden gik på, at processoren ville bottlenecke grafikkortet helt enormt.
– Det er tildels korrekt, og tildels ikke. Det afhænger af brugen af PC’en. Spiller du Counter Strike, så ville du opnå en højere FPS med en bedre processor, men lad os være helt ærlige her, om du kører 300 FPS eller 320 FPS f.eks. er mere eller mindre ligegyldigt.
– I et spil som det nye METRO, ville en i5-9400F og RTX 2070 Super 8GB faktisk køre kanon.

Er Bottlenecking skadeligt?

Nej. Bottlenecking er ikke skadeligt.