Valg af processor

valf af cpu

Processorvalget kan være svært, for rigtig mange. Vi har lavet dette blogindlæg, for at hjælpe dig/ jer med at vælge den rigtige processor, til jeres nye gaming PC.

 

AMD VS Intel

Det første vi skal ind på, er selvfølgelig de 2 konkurrerende producenter, AMD og Intel. AMD var i en årrække bagud, men har sidenhen lanceret ZEN arkitekturen, og med 3. generations processorerne overhalede de Intel indenom. Intel har dog lige lanceret 10. generation, som betyder at der er øget konkurrence igen, da Intel har fået hyperthreading på alle deres processorer. På nuværende tidspunkt ser vi dog de 2 som værende nogenlunde jævnbyrdige ydelsesmæssig.

 

Jeg ønsker at streame mens jeg spiller

Streaming er typisk processortungt, og til det skal man bruge ekstra kerner og tråde.
Vær obs på at din spilleoplevelse kan forværres hvis du streamer samtidig, da pc’en derved skal fokusere på flere opgaver end blot spillet. (Din FPS kan falde mens du streamer.)

Til budget streaming, hvor du kan forvente ok ydelse i lav kvalitet, anbefaler vi minimum følgende processor:
– Amd Ryzen 3600
– Intel Core i5-10400 /f

Til streaming hvor du kan forvente god ydelse i god kvalitet, anbefaler vi minimum følgende processor:
– Amd Ryzen 3700x
– Intel Core i7-10700 /f

 

Hvad betyder forskellige bogstaver ved processorerne?

Intel
K – Betyder at processoren er ulåst, og at den derved kan overclockes.
– At du kan overclocke processoren, betyder groft sagt, at du sætter mere strøm igennem den eller lignende, således at den yder mere. (Med andre ord, så tuner du processoren.) Det kan dog betyde at din garanti bortfalder, og vi råder generelt til at du ikke leger med overclocking.
F – Betyder at processoren er uden indbygget grafikchip.
– En indbygget grafikchip skal kun benyttes, hvis man skal bruge pc’en til kontorarbejde, eller andet der ikke kræver et grafikkort. Alle vores pc’er kommer med et dedikeret grafikkort, medmindre du aktivt fravælger grafikkort i f.eks. vores BYG SELV.

AMD
G – Betyder at processoren har en indbygget grafikchip.
– En indbygget grafikchip fra AMD kan spille mindre spil, vi anbefaler dog stadigvæk et dedikeret grafikkort hvis man skal spille.
– Alle AMD processorer er ulåste fra fabrikken, og kan overclockes.

 

Overclocking

Førend at du kan overclocke, så kræver det ikke kun en ulåst processor, men også det rigtige bundkort. Så det kan være mange penge du bruger ekstra, på noget du aldrig kommer til at bruge.

Intel
– Kræver et Z- bundkort. (F.eks. Z390 til 8 og 9. generation, eller Z490 til 10. generation.)
Du betaler altså en ret høj premium, for at få både et Z bundkort og en K processor.

AMD
– Kræver et B- eller X Bundkort. (F.eks. B450 eller X570.)

 

At vælge det rigtige

Som I nok kan læse, så er der rigtig mange faktorer at tage højde for, når man skal udvælge sin nye processor. Derfor får du herunder vores anbefalinger.

Til alm. gaming
Til alm. gaming, vil vi råde dig til at kigge efter en AMD Ryzen 3600 eller en Intel Core i5-10400f processor, da du her får rigtig meget værdi for pengene. Disse 2 processorer kan også sagtens trække større grafikkort, og klare 2k gaming. (2560×1440)

Til high-end gaming
Til high-end gaming, vil vi råde dig til at kigge efter en AMD Ryzen 3700x, eller en Intel Core i7-10700f, da du her får en afsindigt stærk processor som kan klare alt du kaster efter den.

Til entusiast gaming
Ønsker du det absolut bedste, og gamer du udelukkende, så vil vi anbefale dig at kigge efter en i9-10900 processor. Streamer du eller renderer samtidig kan du overveje en Ryzen 9 3900x processor. i9 processoren, vil dog give dig den bedste performance til gaming oppe i dette lag.

 

 

 

Opdateret d. 4/6-2020

Copyright 2021 - www.ogaming.dk