Amd vs Intel

amd-vs-intel

I dag er der 2 producenter af processorer at vælge imellem, når du kigger på en gaming pc. Der er INTEL og AMD.
Intel har i mange år været førende, det er tildels fordi AMD ikke havde lanceret nye processorer i alt for mange år, og de derved blev uddateret.

Historien bag Intel VS AMD favorisering
(Nedenstående segment kan skippes, og er blot en forklaring på, hvorfor mange favoriserer Intel.)
Intel har længe domineret processormarkedet, og med god grund. AMD havde før Ryzen, som udkom i 1. halvår 2017, ikke lanceret en ny processor arkitektur siden 2012, hvor de udgav deres FX-processorer, som udover at blive meget varme, selvfølgelig ikke kunne hamle op med Intels Core processorer, som hele tiden blev fornyet. (i3, i5 og i7.)
Ovenstående gjorde at Intel i mange år var dominerende på markedet, og klart gav bedst værdi for pengene, fordi de havde noget nær monopol på processormarkedet. Dette er årsagen til, at mange i dag favorisere Intel over AMD, selvom det siden Ryzen lanceringen er blevet markant bedre, så ses det stadigvæk. AMD Skubbede så hele markedet, da Intel stadig blot havde 4 kerner som mainstream, kom AMD med Ryzen 1600, som med sine 6 kerner og 12 tråde startede en processor revolution, om man vil. I dag er standarden 6 kerner, og vi ser god konkurrence mellem Intel og AMD.

Hvad skal man så vælge?

AMD har rykket sig enormt meget, og efter personligt at have testet en Ryzen 3600, så ser jeg pt. ikke nogen grund til at vælge en Intel processor. Intel sidder fast på 14nm fabrikationsproces, mens AMD er kommet ned på 7nm. Det betyder flere transistorer pr. mm2, hvilket betyder mindre strømforbrug og mindre varmegenerering.
Hvis vi skal lave en helt fair sammenligning, så er AMD Ryzen 3600 mod enten i5-9400F eller i5-9600K en klar vinder, eftersom du får 6 kerner og 12 tråde, kontra 6 kerner. Derudover skal du på i5-9600K også tilkøbe en anden køler, og så er AMD Ryzen 3600 billigere end en i5-9600K. Intel har endvidere valgt at fjerne HyperThreading (Tråde) på deres i7-processor, så du skal helt op i en i9-9900K førend du har 8 kerner og 16 tråde, og så følger der heller ikke en køler med til denne. I stedet vil jeg klart anbefale at man kigger på en AMD Ryzen 3700x, som også har 8 kerner og 16 tråde, men til næsten halv pris. Ryzen processoren har endvidere en lækker RGB køler med.

Men hvad hjælper de mange kerner og tråde på AMD processoren?
– Det hjælper blandt andet hvis du ønsker at streame på din pc, eller lave redigering eller andet. Så har du brug for ekstra kerner / tråde.

Vi virker måske som nogle “AMD-Fanboys” men det er vi ikke, da Intel lancerede 8. generations processoren i5-8400, var den klart bedre value til ren gaming. Det hele handler om at få den bedste værdi til pengene.

Men hvad er forskellen så, helt konkret?

I 8 spil, i opløsning 1920×1080 (fuld HD) med højeste grafik, og for at presse processorerne fuldt ud, er testen udført med et 2080ti grafikkort.

AMD Ryzen 5 2600
– Gennemsnits FPS 108,75
– Gennemsnits minimum FPS 76,25

AMD Ryzen 5 3600
– Gennemsnits FPS 123,88
– Gennemsnits minimum FPS 91,25

AMD Ryzen 7 3700x
– Gennemsnits FPS 128,25
– Gennemsnits minimum FPS 95,13

Intel Core i5-9400F
– Gennemsnits FPS 118,63
– Gennemsnits minimum FPS 80,75

Intel Core i5-9600K
– Gennemsnits FPS 125,63
– Gennemsnits minimum FPS 89,63

Hvad betyder ovenstående tal så?
Gennemsnits FPS’en indikerer hvor godt spillet generelt kører, mens minimum indikerer de 1% laveste FPS, og den er ret vigtig. Eftersom at hvis den 1%, er under 60 FPS, vil man kunne se det som lags, eller hakken indimellem. Alle processorerne klarer det dog super fint, og alle sammen ligger over 60 FPS.
Hvad der dog er essentielt i ovenstående, er at hvis man sammenligner en Ryzen 5 3600 direkte mod enten en i5-9400F eller en i5-9600K, så er Ryzen 5 3600 processoren vinderen i begge instanser. Man kan selvfølgelig argumentere for, at 123,88 FPS kontra 118,63 FPS er insignifikant, men ovenstående er i ren gaming, og er i dag. Hvis du streamer, laver fotoredigering eller andre former for rendering, så vil AMD Ryzen 3. generations processorer helt klart være valget du skal tage.
Derudover vil vi også i højere og højere grad se, at spil kan udnytte flere og flere kerner og tråde, hvortil Ryzen processorerne klart vil vinde større indpas.

Det er endvidere værd at notere, at 10. generation Intel Core processorer, når de engang kommer, siges at komme med 6 kerner og 12 tråde for deres i5 lineup.

Der er dog heller ingen tvivl om, at en i9-9900K er den stærkeste processor til gaming. Man skal dog altid tage prisen i mente, og så kan man vurdere om den er det værd, for de ekstra procentpoint man får ud af det.
Dagsprisen i dag på en i9-9900k er ca. 4.000 kr, og hertil skal man så købe en køler oveni. Mens en Ryzen 3700x koster ca. 2.700 kr, og har en fin medfølgende RGB køler.
– Forskellen i performance fra 3700x til 9900k er 5-10%, hvor i9-processoren vinder. Forskellen varierer alt efter spiltitel.

 

 

Jeg spiller kun CS:GO, og jeg har hørt Intel er bedst til CS:GO.

AMD har forøget deres IPC gevaldigt med 3. generation processorerne, helt op til 15%.
(Nedenstående kan skippes.)
Inden vi går videre, vil jeg gerne kort fortælle hvad IPC er, og hvorfor det er vigtigt. IPC står for “Instructions Per Clock” og indikerer hvor mange beregninger en processor kan lave, ved en given frekvens. (Mhz.) Hvis IPC’en er 100% identisk på 2 processorer, så yder den med højest frekvens mest, mens en processor med højere IPC, men lavere frekvens, godt kan være bedre end en anden processor med højere frekvens og lavere IPC.

Det betyder helt konkret, at AMD har forøget deres performance i deres processorer, med 15% fra forrige generation, ved samme frekvens. Lad os prøve at tage en AMD Ryzen 5 2600 med en frekvens på 3.9GHz mod en AMD Ryzen 5 3600 med en frekvens på 4.2GHz, udover forøgningen i frekvensen på 300MHz er IPC’en også forøget med 15%.
Så før at en Ryzen 5 2600, skulle yde som en Ryzen 5 3600, så skal den altså overclockes til 4.83GHz. (Groft sagt. Det er selvfølgelig ikke helt så simpelt, men det giver en idé om betydningen.)

En AMD Ryzen 5 3600 er faktisk hurtigere end en Intel Core i5-9400F i CS:GO.
– Forskellen er ca. 10,6% hurtigere, udover samtidig at være stærkere til streaming mv.

 

 

Konklusion

Skal du bruge en ny gaming PC, så vil jeg 100% anbefale at du kigger på AMD’s 3. generation af Ryzen processorer. Du får en stærkere processor, som samtidig er mere fremtidssikret. Derudover, hvis du ønsker at overclocke, så kan du nøjes med et B450 bundkort, mens du hos Intel skal op i de største bundkorts chipsæt, Z390.
– Du får altså helt klart mest værdi for pengene.

Vi glæder os til at Intel kommer tilbage på banen, men rygterne siger at 10. generation også er med 14nm, igen. Måske er tiden bare løbet fra Intel, men hvorom alting er, så er konkurrence på markedet sundt. Det gavner forbrugerne, i forhold til lavere priser, og øget fokus på udvikling.

Find din nye gaming pc her.
Copyright 2021 - www.ogaming.dk