XMP

XMP står for eXtreme Memory Profile (Kan hedde D.O.C.P. ved AMD)

Når du køber ram, så står der oftest en frekvens, den angivne frekvens er XMP frekvensen. Altså den frekvens rammene er angivet til at kunne køre op til.
DDR4 ram kører typisk 2133MHz eller 2400MHz ud af boksen, når du monterer dem i din maskine, eller du får din nye gaming pc, så vil du se at de “kun” kører denne hastighed.
For at sætte XMP til, skal du gøre følgende: (Kan variere alt efter bundkort producent og model.)

OBS: Du kan være begrænset ift. XMP hvis du med et Intel setup IKKE har et Z-bundkort (z390 feks) eller ved AMD ikke har et B eller X bundkort. (B450 eller X570 feks)

NEDENESTÅENDE ER PÅ EGET ANSVAR!
Er PC’en købt hos os dækker vi ikke hvis du ødelægger noget fordi du piller i BIOS. Og vi yder ikke support på XMP / DOCP.

  • Sluk PC
  • Tænd PC og spam DELETE (DEL) knappen lige når du tænder PC’en.
    • Gør dette til du er i BIOS (Du ved når du er i BIOS.)
  • På mange bundkort er der en knap ude på forsiden i BIOS hvor der står XMP / DOCP og man kan sætte den til profil 1, som er den angivne hastighed rammene er rated til at køre.
    • OBS Crasher din PC eller er fanget i BOOT LOOP efter dette, så skal du slå det fra i BIOS igen.
    • Kan du ikke komme ind i BIOS igen, så skal du resette CMOS, det kan gøres ved at pille et batteri ud af bundkortet på PC’en i 30 sekunder, mens alt strøm er pillet fra, og så sætte batteriet til igen. (Det kan være det gemmer sig under grafikkortet, så der er en chance for at du skal pille grafikkortet ud.)
    • Begynder du at få BSOD (Bluescreens) kan du manuelt gå ind og rette hastigheden ned. Har du f.eks. 3000MHz ram, så sæt dem ned til 2800MHz, laver den stadig BSOD så sæt dem ned til 2666MHz osv.
    • Hvis du ikke har nyeste BIOS, kan du forsøge at opdatere denne. Med en ny BIOS kan du være heldig at rammene kan køre højere hastigheder.
      • OBS: At opdatere BIOS er på eget ansvar! Hvis PC’en ikke fungerer efter opdatering af BIOS tager vi ikke ansvaret.

Gains

Typisk får du ret meget ud af blot at enable XMP i BIOS i forhold til FPS, en test vi lavede med forskellige ramhastigheder, viser at bare dét at gå fra 2133MHz ved at sætte XMP til 3000MHz CL16 (Dårlige / billige ram) giver dig omkring 10-15% mere i performance på en AMD Ryzen 3600.